19.-23. april: Yosemite Nationalpark

Vi var så heldige at finde en af de sidste ledige campingpladser i parken for fire dage. Ankom sidst på eftermiddag søndag og tjekkede ind i Lower Pines campground i den øverste ende af Yosemite-dalen, der ser sådan ud:





Dalen er vel 500 meter bred og 15 km lang og 1000 meter dyb. Hele horisonten rundt rejser en km høje klipper sig fra dalbunden.



Vi gik flere fine vandreture, blandt en lang dag op til Yosemite Point, 900 meter over dalen med fantastisk udsigt. Noah peger på toppen herover. 15 km op og ned. Billederne herunder er fra den tur.





Hydrate or die!











Dagen efter var vi på en mindre tur - men fandt lidt sne, vi kunne lege med.



MARIPOSA GROVE - GIGANT SEQUOIA
Sidste dag i Yosemite besøgte vi verdens største træer i parken. Billederne taler for sig selv.

12.-18. april: San Francisco

Et par billeder fra en super-hyggelig uge i Dublin hos Megumi og Flemming.

12. april: En uge i San Francisco

Vi har nu hevet slæverne ind hos Thomas' gamle gymnasie-kammerat, Flemming Kongsberg og hans japanske hustru, Megumi. Thomas og Flemming kørte for 22 år siden rundt i USA på cykler i seks måneder. Nu ses de alt for sjældent.
Flemming og Megumi bor i byen den lille Dublin lidt øst for San Francisco sammen med deres to søde unger, Jasmin og Sakura i dette hus.



Noah og Elias er blevet bedste venner med Jasmin, der heldigvis har Spring Break eller påskeferie i denne uge. De er ved at få
lyst til at lære lidt engelsk, fordi Jasmin taler engelsk og japansk og kun få danske ord. Men de hygger sig alligevel.



Ugen kommer til at gå med diverse turist-udflugter med og uden familien Kongsberg.

Efter SF: Yosemite Nationalpark

Jubii, vi har fået campingplads inde i Yosemite dalen. Det er lykkedes os at finde plads til fire nætter i parken, der normalt skal bookes flere måneder i forvejen, fordi den er så populær.

Så nu skal vi forhåbentlig på ski igen. Der skulle nemlig se sådan her ud nu oppe i højderne i parken:

11. april: Butano State Park

Lige syd for San Francisco ligger et par parker med Redwoods, verdens højeste traer. En af parkerne hedder Butano State Park, og her fandt vi en fin campingplads, omend der er lidt mørkt og fugtigt nede under de enorme trækroner. Her kommer ikke meget dagslys ned.



Vi gik en fin tur langt en lille bæk i skoven og så verdens storste snegl: en Banana Slug. Den ligner til forveksling en dræbersnegl, men den er helt gul. Deraf navnet. Den er også på størrelse med en banen. Desværre fik vi ikke taget billeder af den.

Vi tog senere ned til Stillehavet og slappede af ved stranden. Det var koldt og blæsende, når man ikke sad i læ.

Det lykkedes Elias af miste halvdelen af hans fiskestang, da han skulle kaste snøren ud. Han kastede så kraftigt, at hele den yderste del af stangen røg af og forsvandt ned i dybet. Så nu må vi på indkøb efter en ny stang.



Dagen sluttede med bål inden vi krøb ind i camperen og lavede mad og lavede lidt skolebøger.

9. april: Santa Cruz

En lidt mærkelig dag, hvor vi egentlig ville sove ved den flotte kyst omkring Big Sur, men der var koldt og klamt på campingpladserne, så vi endte med at køre videre til flipper-byen Santa Cruz, lidt nord for Monterrey.

Eneste ledige campingplads var en forfærdelig statspark med super beliggenhed lige ved havet. Desværre var der ikke et træ i parken og trailere og RVs stod parkeret med få meters mellemrum. Santa Cruz - få km mod vest - er heldigvis en hyggelig by, selv i regnvejr.

I ugevis har Noah og Elias plaget om at få lov til at fiske. Der ligger nemlig to fiskestænger i camperen og nu har vi fået dem rigget til med kroge og købt diverse plastik-godbidder til at sætte på krogen.



Vi har været ude for at købe fisketegn, men det viste sig at være gratis for børnene. Så længe farmand bare holder nallerne fra stængerne, koster det ingenting. Bliver jeg fanget med hånden på hjulet, koster det et par 100 dollars i bøde, såvidt jeg kunne forstå på sælgeren i Walmart, der uddeler fisketegnene.

Om morgenen gik vi ud på en 150 meter lang træmole tæt på statsparken og kastede snøren i. Drengene var overbevist om, at de ville fange aftensmaden. En laks eller måske en hval. Men ingenting bed. Vi prøver igen, når vi kommer ind i Sierra-bjergene.

8. april: Pleskett Creek, Hwy 1

Vi stod tidligt op, for vi var bange for, at vi ikke kunne finde et godt sted at bo i området "Big Sur", en af de smukkeste strækninger langs Highway 1, med mindre vi ankom tidligt. Mange af campingpladserne er "first come - first serve".

Vi stoppede for at se på nogle søelefanter på vejen, store, tunge basser af nogle sæler, der nyder at ligge på stranden og gasse den, mens de skifter skind til den varme sommerperiode.





Kort tid efter søelefanterne, stod der et skilt, der proklamerede, at Highway 1 var spærret 67 miles fremme og skulle man være sikker på at komme videre nordpå, skulle men dreje ind i landet og følge Highway 101 (motorvejen) i stedet for. Vi stoppede i en lille by og konsulterede turistkontoret, inden vi tog chancen og fortsatte ad Highway 1. Turistkontoret forklarede at et mudderskred havde spærret vejen, men den skulle åbne nogle timer senere.

Den første campingplads vi passerede så hyggelig ud, den havde plads og lå lige ved stranden. Solen skinnede, så vi tog den.



Efter frokost gik vi gennem en blomstereng ned til Stillehavet for at sole, læse Robert Ludlum og grave i sandet.

6. april: Pismo Beach, Highway 1

'Noah og Elias: I nat sov vi på en parkeringsplads foran et supermarked, fordi den campinplads, vi gerne ville bo på, ikke havde plads.



På vejen fra mors onkels hus havde vi besøgt en dansk by, der hedder Solvang. Der er både en mølle og en bager., hvor vi købte nogle gode kager. Der var også nogle huse til soldater, ligesom dem der passer på Dronning Margrethe.


I morges stod vi op og kørte hen til campingpladsen. Nu var der plads. Vi fik den bedste plads, som ligger lige ved siden af havet. Man behøver ikke gå så langt gennem nogle klitter, før man er på stranden.

Vi legede med nogle nye Yu-ki-oh kort, som vi har købt.



Om aftenen lavede vi bål, hvor vi ristede marshmellows.





Bagefter lavede lavede vi nogle sjove billeder med brændende pinde, som vi svingede rundt i mørket.

4. april: Ventura

Elias og Noah: Vi legede ved Helle og Pauls hus og far og mor pakkede lidt, for vi skal køre i morgen.



Vi lavede morgenmad og vi fik nybagt brød, syltetøj, ost, nutella, varm kakao og friskpresset juice. Vi har selv presset juicen fra nogle appelsiner, mandariner og røde og hvide grapefrugter, som vi har plukket på en farm, som vores mors onkel ejer.



Farmen er meget stor - den er på 284 tønder land - og de dyrker også masser af avokadoer. I dag kørte vi op til plantagen og vi fik lov til at køre bag på ladet af bilen op af bjerget. Vi var ved at falde af, fordi der var så mange bump og det gik meget stejlt op.
Der var tusindvis af avokado-træer og vi plukkede nogle til turen. De er grønne og helt hårde, men nu har vi lagt dem sammen med nogle citrusfrugter og så skulle de være modne om 5-6 dage. De smager rigtigt godt og vi glæder os til at spise dem til forret.

3. april: Getty Center, LA

Noah & Elias: Vi tog tilbage til Los Angeles og en by ved vandet, der hedder Santa Monica. Der var vi på standen og der var en masse måger. Dem gav vi noget mad. Vi læste også i nogle Jumbobøger, som vi har fundet på ranchen.



Bagefter var vi på et museum, der hedder Getty Museet.



Vi kørte derop med tog, fordi det ligger på toppen af en kæmpe bakke. Deroppe fra kunne man se ud over hele Los Angeles, som de kalder L.A. her.



På museet var der mange flotte malerier af mange berømte malere. Mange billeder var mere end 300 år gamle og alle malerne var fra Europa. Der var slet ingen af de gamle malerier, der var fra USA. For 300 år siden var der nemlig kun indianere her i USA og de malede kun malerier på klipper og sten. Vi synes de var meget flotte. Der var en hånd, der var malet så den lignede en rigtig hånd.

2. april: Disneyland

Vi boede på vores mors onkel ranch i en uge og en af dagene var vi i Disneyland. Vi var ved at dø af spænding. Der var meget langt til Disney, så vi skulle køre hjemmefra allerede kl. 6 om morgenen.



Da vi kom derhen skulle vi ned af en rulletrappe for at komme hen til en slags tog, der kørte os hen til parken. I parken var der karuseller, vandrutchebaner, både med Jack Sparrow og der var også en tur, hvor man sejlede i en træbåd, hvor man næsten sejlede lige ned nogle gange. Der blev vi lidt våde.

Vi prøvede også en Indiana Jones-tur, hvor man kørte i en stor jeep. Først kørte vi hen til et mærkeligt blåt hoved. Turen svingede rundt så vi var ved at ryge ud af vognen og lyden var rigtig høj. Det var sjovt, men vi blev også lidt bange.

Der var også en Buzz Lightyear-tur, hvor man skulle skyde selveste skurken, Zurg



Bagefter gik vi over til en Jedi-skole, hvor man kunne lære at kæmpe med lyssværd.
Det gjorde vi desværre ikke, for vi kunne ikke tale engelsk, men de børn, der var med, prøvede at kæmpe mod Darth Vader. Der var en pige, som ikke kunne få sit lyssværd ud.

Vi prøvede også at køre racerbiler.

Amerikansk skole fra gamle dage

Vi har helt glemt at vise Jer billeder fra en gammel skole, som vi besøgte i Capitol Reef nationalparken for nogle uger siden.



Skolen er fra ca. fra år 1900 og som I kan se, er den meget lille. Den ligger i en lille by, der hedder Fruita i staten Utah. Der bor næsten ingen mennesker i dag. Kun dem der arbejder i nationalparken.



Der kunne sidde 26 elever i klasselokalet, og det var stort nok til alle børnene i Fruita kunne være der. Der var også en brændeovn, så de kunne holde varmen om vinteren.
Kærlig hilsen Elias og Noah.

29. marts: Santa Ana Ranch, Ventura

Christines onkel og tante, Paul og Helle, har en stor gård lidt uden for Ventura, 40 km vest for Los Angeles. Den ser sådan her ud:



Her har vi slået os ned for en lille uge.

28. marts: Ørkencamping ved Joshua Tree

Super fed dag. Kørte fra Prescott efter lidt tøjvask hos Doug og efter at bilen havde fået lidt luft i dækkene og tanken var flydt.
Den kører ca 4,5 km/literen, når den trækker camperen, så vi glæder os over, at prisen er 2 USD/Gallon, cirka lig med 3 kroner literen.

Vi skulle køre i 5-6 timer, så der blev leget og lavet skolebøger fra bagsæderne. Strikket sweater på passagersædet. Alle vores bekymringer om grænsekontrol og konfiskation af frugt og grønt blev gjort til skamme. Vi susede lige igennem grøntsag-grænse-kontrollen, endda med en banan i vindueskarmen, som Elias havde glemt.

Vi havde delt turen fra Prescott til LA i to og planlagde at sove ved Joshua Tree National Park i det sydvestlige Californien.
Der er masser af campingpladser i parken, men de var alle optaget, da vi kom frem. Men lige uden for parken, på jord eget af et offentligt vandselskab, havde en række afviste campere slået lejr.



Stedet var tydeligvis blevet brugt til det i lang tid og vi kørte lidt længere ud af ørkenvejen og fandt et godt sted.
Her var dejligt varmt - det varmeste vi har oplevet indtil videre - og for første gang kunne vi spise udenfor.



Vi tændte bål for hyggens skyld og dagen endte med højtlæsning af Thøger Birkeland ved flammerne.

27. marts: Prescott

Legedag i skoven. Doug havde inviteret drengene med i hans klasse. Hans hold af 12 studerende i "environmental education" skulle på tur ved selvsame campingplads, hvor vi boede, sammen med tres 5. klasse elever. De skulle lære om vandløb, skovens dyr osv., eleverne fra Prescott College skulle lære at undervise dem.

Noah og Elias var pga. sprogbarrieren lidt for generte og vi lavede vores egen lille undervisning på dansk.

Vores gamle aflagte videokamera er gået død. Øv. Dorthe Vest Andersen viste mig, inden vi tog afsted, et lillebitte supersmart HD flash kamera, som hun havde købt i New York. Flip Mino HD, hedder det. Det gik jeg nu på jagt efter i Prescott, men uden held.
Må nok vente med at købe det i Los Angeles.



Om aftenen kom Doug til middag. Det store grønsagsorgie. Californien er nemlig ikke vilde med, at man slæber alt for meget grønt ind i staten på grund af smittefarer. Så vi skulle havde ryddet ud i salaterne, inden vi dagen efter skulle køre mod LA.

26. marts: Gensyn med Prescott

Dagen hvor Thomas skulle gense det lille college, han gik på for 18 år siden. Studerede friluftsliv, skrivning og fotografi.

Vi kørte fra Walmart i Cottonwood til en fin lille mineby, der klynger sig til en bjdergside i Mingus bjergene, Jerome.
Her vælter de sig i krystaller, geoder og andre sjove og spændende sten.
De fleste af husene er fra perioden 1890-1920, restaurerede og byen er derfor et såkaldt "historical landmark" her i landet.
I dag er de fleste huse, der før var barer og bordeller, turistbutikker, gallerier eller antikvariater.

Ikke så langt derfra ligger Prescott. Vi havde aftalt at mødes med Doug, Thomas' lærer på kurset "Whitewater Rafting and Environmental Studies", hvor vi raftede i 3,5 uge på de tre floder San Juan, Yampa og Green River. Doug stod for miljøstudierne.

Siden 1. juni 1991 har vi ikke set hinanden, men i mellemtiden har Doug - der er halvt svensk - arbejdet på en højskole i Norge i et år, så han taler norsk. Jeg skrev til ham, da vi skulle herover, for at høre om han havde lyst til et besøg. Det havde han minsanten.

Vi tjekkede ind på en campingplads i udkanten af Prescott, for Dougs hus er for lille til 5 pax. Plads nummer 22 blev hurtigt lavet om det en Bionicle Battlestation.



Om aftenen besøgte vi Doug og der var fantastisk at høre, hvordan skolen har udviklet sig, om Bush' miljøpolitik (der kort sagt gik ud på at tildele borerettigheder til så mange selskaber så mange steder som muligt) og det var sjovt for ungerne at kunne tale med en amerikaner.

Mellem dansk og matematik undervisningen og legen og udflugterne er det nemlig ikke blevet til så meget engelsk undervisning, som forældrene gerne så. Men det kommer nok.