11.-14. juni: Arches National Park

Pludselig føles det som om tiden løber fra os. Nu er der få dage tilbage af turen, inden vi skal køre mod Denver. Vi tager flere dage ind i Arches parken for at vandre og klatre på de eroderede sandsten.

Først ved blandt andet denne stenbue kaldet Double Arch.







Og senere gik vi op til Delicate Arch, hvor vi også var for fire år siden. Men det kan Elias og Noah ikke rigtigt huske, så vi prøvede en gang til. Sneen på La Sal bjergene i baggrunden er smeltet, så billederne bliver ikke helt som flotte som dem man tager i marts måned. Men Delicate Arch er stadig et sted som ingen andre. Thomas har været der 5 gange nu, og stedet er efterhånden ved at antage en dimension som et pilgrimsmål for ham.







Hjemme i lejren spiste vi middag på toppen af en forstenet sandklit med udsigt over hele verden.



Dagen efter skulle vi alle fire være gået en tur i en labyrint af sandsten i Arches, som hedder Fiery Furnace. Men Noah måtte melde afbud, fordi han havde skåret sig i låret med en dolk, så han måtte have otte klips på det lokale hospital. Drabeligt så det ud, men det blødte ikke meget. Christine blev hjemme med ham i lejren, mens Elias og Thomas tog til Fiery Furnace.



Her så vi blandt andet Skull Arch.



Og denne ikke helt stuerene sten.



Samt denne løve med en sjov hat.

9. juni: Sydpå mod solen og det varme vejr

Vejrudsigten lyder på mere sne og regn og vi opgiver at gå på tur med telt. Vi træffer en hurtigt beslutning, for vi vil have godt vejr resten af turen. Så vi kører 1000 km sydpå til Utah og området omkring Moab. Her var vi for fire år siden og her har Thomas været et utal af gange, fordi det er det smukkeste sted på jorden.





Her bor vi nu indtil mandag og her er drengene i gang med at blive “junior rangere” (JR) i endnu en nationalpark. JR bliver man ved at lave små bøger med opgaver om natur og dyreliv i parkerne for børn og det er en god måde at lære Noah og Elias om de steder, vi besøger. De er rangere i 10 nationalparker.

6.-7. juni: Yellowstone National Park, Wyoming

Vi er kørt sydpå gennem Montana til Yellowstone, der var det naturmæssige højdepunkt, da Thomas og hans ven Flemming cyklede rundt her for 20 år siden. Parken vælter sig i vilde dyr og huser halvdelen af verdens geysere. Derudover er der masser af bjerge, kløfter, skove you name it. Her har vi tænkt os at bruge den sidste uge, inden vi skal tilbage til Denver for at pakke til hjemrejsen og forsøge at sælge vores bil. Vi skal bl.a. på vandretur og sove i telt.



Desværre bliver det ikke til noget. Vejret er ikke med os. På billedet herover laver Christine mad den første aften, mens drengene slapper af med en PSP. På bagruden af camperen: sne. Næsten morgen ser der sådan ud:



Heldigvis klarer det op og vi får set geysere, kogende mudder og varme kilder. Og kastet med sne:













Og så er der masser af bisoner - og de går gerne midt på vejen.

3.-4. juni: Glacier National Park

Vi er tilbage i USA. Meget af Glacier nationalparken, der hænger sammen med Waterton i Canada, er lukket pga. sne. Blandt andet den smukke kørtetur tværs gennem parken: Going-to-the-Sun-road. Vi kan dog køre de første 15 km langs denne sø.



Vi slapper af, læser, Noah og Elias leger hemmelige lege i skoven, vi skriver breve, går små ture og nyder de mange vilde dyr, der går gennem vores baghave i lejren: Elge, bjørne og amerikanske kronhjorte (elk).

1.-2.- juni: Crypt Lake, Waterton National Park

Sidste nationalpark i Canada. I modsætning til bjergene ved Jasper og Banff, så rejser Waterton sig fra prærien uden forbjerge. Smukt, smukt, smukt. Vi finder en plads lige ved Waterton-søen.



Den første eftermiddag lejer vi en firehjulet cykel, som drengene suser rundt på.



Dagen efter går vi en fantastisk vandretur til Crypt Lake på 16 km. Det er en tur, der af flere vandreguidebøger regnes for blandt de smukkeste i Canada. Først sejler vi over søen i en båd. Vi sættes af ved en lille sti, der leder os op langs en flod med flere vandfald. Længere oppe åbner dalen op og snart kommer vi til sne, som skal traverseres. Det går fint med hjælp af vandrestave. Helt oppe ved søen skal vi op af en metalstige, gennem en 20 meter lang tunnel i bjerget og op langs en stålwire, der er boltet fast i klippevæggen. Hele vejen er udsigten fabelagtig og vejret er med os.