![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgB3baw6lqF1LYQVr8j598NUSgccVKDvfF-S0GlQ8uXW02LIo-hpWEQsADvGnYmdrbVzSMVYjqGILyqrKVJe5itAkJ0b3t7185g1WtuYX6TzF8ov4p36bzPW9Rbkgm89HiW_OCenkPq6Ng/s400/thai+life+1989.jpg)
Derefter skiltes vi alle. Jeg mødte Margot kort i begyndelsen af 90’erne, men vi har ikke set hinanden siden.
Da Christine og jeg planlagde rejsen, googlede jeg Margots navn og fandt hende via Facebook. Hun bor lige uden for Yosemite. Hun insisterede på, at vi kom på besøg, og som de venlige mennesker vi er, lagde vi vejen forbi.
Margot rejser fortsat meget sammen med sin mand, Bob og deres 11-årige datter McKenzie. Så vi havde masser at snakke om, og Margot og jeg sad længe og mindedes “”gamle dage”. Vi fandt hendes billeder fra Thailand frem. Bagest i midten med sort hår og overskæg står Dan, som jeg rejste sammen med.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxDKE9NQWSBdnbbu8sF2kGd9L0tGCQyxHKrAvGTh2cPicTmYBS18GqMNaIE49FUfAdLrSGqCYANqNDq8FrOiku_IkqIiDpKtY4SteGW_ilB514b9G0NIeKLPVvvIsy7WAx0KyAHt-x38o/s400/groupshot.jpg)
Ham har jeg ikke set siden 1994, men vi skal bo hos ham i Vancouver om 14 dage. Vi blev en ekstra dag hos Margot og Bob og hyggede os fælt.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkj8plStrUzqepuzUwAcOopKKexZeCQA6GqiaYvmWMwLBvHOPG25JDqpFBiBPecxwVOoWwo86vu0JLUaiSkSZVpToZfgxLHfI1vj9_1aWvbaaOML82mGKbuls1GpxqCCkLFNrwLes7dW0/s400/middag+hos+Margot+og+Bob.jpg)
Noah og Elias legede med husets kattekilling, spillede fodbold med McKenzie og øvede sig i at skateboarde og hoppe på kængurustylte.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZGhyphenhypheneIBFPC4EBUPfAvc1ynEnuP5TEJFrr7hr3hASKvl89vWwzPeLBIJmkXlJdidG4vaIQYQGi2Q4bPFy1eG_jnfNo67R9Y-OD8YQQ9cikGf-NSB21BVucX0Uon8XVgUbtGRUKM33WKRk/s400/Noah+med+killingen+anna.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-sx1FFNOG26YHguteUpcys-nsVR_Vch6DsdyTrgvwdK4xiQLgs7q-ngsTOD0MVYjvMxPQ010LX4yQRA9x6Fvz3tG-_BanRgro9v0NxORsz_eTCKQQmVUDbn7ctPDBdKgop_tnLO69yZk/s400/Elias+scater.jpg)
Om aftenen lavede vi bål for at indtage den ultra-amerikanske camping-dessert: So’mores.
Man griller en marsh-mellow og når den er perfekt ristet, tager man et stykke tyndt Hershey chokolade og lægger begge dele imellem to graham-kiks. Trods de lidt grove kiks er det hvinende sødt. Her står Bob klar med forsyninger til de næste So’mores. Navnet skyldes at man, hvis man har amerikanske gener, uværgerligt vil have “some more”.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtN96wrbeVWEPItrZnN0wF5b5hurv2DwK-SWF9JFQtJkJXAc2B8Zr0h5GF99wHEA0iXhFJY0cdEkZaOOWpbgW3p7ZVTatSXWGIMx89GDCYuzGEPxUIWn33k8az7xSwrsm0lfd4AVjXorY/s400/so'mores+hos+margot.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar