På vej dertil så vi en sort bjørn. Men som mange andre sorte bjørne var den ikke sort, men brun. Den farve amerikanerne kalder “kanel”. Den stod lige ved siden af vejen og ledte efter mad i skovbunden. Mange andre bilister stoppede også for at fotografere den og den var bedøvende ligeglad med opbuddet.
Egentligt havde Thomas regnet med at vi kunne stå på langrend ved søen, fordi de mange alpine skisportsteder fortsat var åbne, men det var for sent på året til langrend. I stedet fandt drengene fiskerstængerne frem i håb om at fange noget middag i søen, men uden held. Søen er så klar, at man kan se omkring 20 meter ned (den er op til 500 meter dyb), og som Noah sagde, så var der ikke en eneste fisk i sigte.
Dagen efter gik vi en tur langs søen og så blandt andet denne Blue Jay (som vi ikke helt ved hvad hedder på dansk) . . .
. . . og denne sten-muræne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar